Hvis du foreløbigt er vurderet parat til andre uddannelsesaktiviteter mv end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, vil skolen og din UU-vejleder, i samarbejde med dig og dine forældre, lave en plan for, hvordan du kan blive uddannelsesparat til dit uddannelsesønske efter 9. eller 10. klasse.
Planen kan indeholde praktik, individuelle- eller gruppesamtaler med UU-vejleder, brobygning til en ungdomsuddannelse og andre tiltag. Du kan læse mere om introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse og praktik her på siden.
Din skole foretager en ny vurdering i juni 8. klasse og igen i 9. og evt. 10. klasse. UU-vejlederen revurderer ligeledes vurderingen, hvis du løbende foretager ændringer i valg af ungdomsuddannelse, hvis det faglige niveau er faldet siden 8. klasse, eller hvis skolen vurderer, at dine personlige eller sociale forudsætninger har ændret sig væsentligt i en negativ retning.
Du kan læse mere på ug.dk, hvis du går i 9. klasse og ikke er uddannelsesparat