Spring menu over

Introduktionskurser er et undervisningsforløb på ungdomsuddannelserne, hvor du i 8. klasse forberedes til valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Valg af introduktionskurser hænger sammen med dine overvejelser omkring valg af ungdomsuddannelse.

Sådan forløber introduktionskurserne:

Introduktionskurser kaldes også for Skillsdage og de strækker sig over fem skoledage. Den første skillsdag ligger i efteråret og foregår på en erhvervsuddannelse. De øvrige dage er planlagt med 2x2 dage på en af ungdomsuddannelserne i lokalområdet. Du skal således på introduktionsforløb på to forskellige ungdomsuddannelser, og den ene skal være en erhvervsuddannelse eller erhvervsgymnasium (HHX eller HTX).

Der er mulighed for at komme på introduktionskurser på følgende ungdomsuddannelser: 

Erhvervsuddannelser: EUD/EUX merkantil, SOSU og tekniske uddannelse

Erhvervsgymnasier: HTX og HHX

Almene gymnasier: STX og HF

Logo