I 10. klasse skal du deltage i mindst en uges brobygning og kan deltage i op til fem ugers brobygning. Der kan eventuelt laves kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med uddannelsesperspektiv.
Hvor og hvordan foregår brobygningen?
- Hvis du er i obligatorisk brobygning på STX og HF, skal der brobygges yderligere til en erhvervsuddannelse eller til en erhvervsgymnasial uddannelse.
- Forløbene er delt op i et 3 dages og to dags forløb samlet fem dage
- Den skolen som du går på i 10. klasse, beslutter hvornår og hvor lang tid der er afsat til brobygning i løbet af skoleåret.
- Hvis du går på EUD10, er der 6 ugers obligatorisk brobygning.
Formålet med brobygningsforløbet er:
- At du bliver afklaret om dit valg af ungdomsuddannelse efter 10. klasse
- At du udvikler dine faglige og personlige kompetencer
- At motivere dig til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse
Brobygning giver dig mulighed for:
- Selv at opleve den faglige undervisning på den pågældende uddannelse
- At deltage i den faglige undervisning
- At få egne erfaringer med lektier, metoder, omgangsformer, regler, skolemiljø med mere
- At møde elever og lærere på stedet
- At få kendskab til krav og muligheder for senere uddannelse
- At få oplysninger, som du kan bruge i din obligatoriske selvvalgte opgave (OSO) i 10. klasse.